Solomon Kane

November 5, 2010

Robert E. Howard, Conan Barbarerens skaber, har trods sin alt for tidlige død som 30 årig  i 1936 en stor produktion af pulp historier bag sig ud over dem om krigeren fra Cimmeria.
 Han skrev både om krigere, boksere, cowboyer og meget andet. Næsten altsammen i korte kontante historier der passede til 20’ernes Pulp magasiner som Weird Tales og Action Stories.

Han var også en del af The Lovecraft Circle, en kreds af forfattere der alle skrev historier indenfor Lovecrafts Chthulu Mythos.

Jeg er ved at læse en samling af hans Solomon Kane historier. Solomon Kane er en sortklædt puritansk dræbermaskine, der i slutningen af 1500 tallet er drevet til at bekæmpe uretfærdighed og ondskab hvor end han finder den.  Bevæbnet med en kårde, en daggert og en pistol tager han kampen op og giver skurkene deres bekomst.

Det er klassisk ramasjang med smukke og forsvarsløse kvinder, heksedoktorer, vilde indfødte, overnaturlige monstre, onde røvere osv.
En tegneserie som Hellboy har lånt med arme og ben (en af Kane historierne hedder ‘The Right Hand of Doom’), men også en figur som Indiana Jones er helt klart inspireret.

Man kan mene hvad man vil om den litterære kvalitet, men der er noget tiltrækkende ved den meget kompakte form der kræves når en historie skal fortælles og et gys leveres på ganske få sider. Der er ikke plads til lange overvejelser eller dybe personkarakteristikker. Situationen skitseres, Kane motiveres og optager forfølgelsen. Ældgammel ondskab, glemte ritualer og unævnelige rædsler antydes, og sætter stemningen af gru, ligesom hos Lovecraft og Poe, men det endelige showdown ender uværgeligt med at Kane får sin hævn.

Tilsammen skaber historierne et fascinerende univers som jeg i alle fald er faldet for.

Anbefalingen er hermed videregivet.

Der findes både en Solomon Kane film (som jeg ikke havde hørt om) og et rollespil.


Advertisements

One Response to “Solomon Kane”

  1. Janus Says:

    Interessant detalje med Hellboy-sammenhængen. Det vidste jeg ikke.
    Det er en god del år siden, at jeg læste Howard (især hans Conan-ting, som faktisk var ganske interesante), men det kunne da godt se ud til, at man burde kigge nærmere på ham igen. Tak for det 🙂


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: